INGREDIENSER
KAKAOMØRDEJ
250 g hvedemel
40 g kakaopulver
100 g flormelis
150 g koldt smør
1 nip salt
1 koldt æg
KARAMEL
225 g karamelliseret hvid chokolade
20 g glukosesirup
100 ml fløde
40 ml god stærk espresso
Et nip salt
BANANLAG
2-3 modne bananer
MARENGS
150 g pasteuriserede æggehvider
200 g flormelis
FREMGANGSMÅDE
KAKAOMØRDEJ
Bland de tørre ingredienser. Tilsæt smør i små tern og “nuldre” den ind i de tørre ingredienser til massen ligner rasp. Tilsæt ægget og saml mørdejen. Pak ind i husholdningsfilm og læg i fryseren mens du laver karamelfyldet.
Udrul mørdejen og beklæd en tærteform på 18-20 cm. Bag mørdejen i cirka 15 minutter ved 175 grader varmluft.
TIP: har du overskydende dej kan du udstikke små runde cirkler til pynt og bage dem i cirka 10 minutter.
KARAMEL
Chokoladen smeltes i mikroovnen eller over vandbad. Giv fløde og glukosesirup et kort opkog i en gryde. Hæld fløden over chokoladen og rør med en dejskraber i midten af skålen til karamellen har samlet sig. Tilsæt kaffe og et nip salt og stavblend massen. Læg husholdningsfilm helt ned til overfladen og stil skålen til side.
BANANER
Skær bananerne ud i tynde skiver
MARENGS
Pisk æggehviderne luftige. Tilsæt flormelis lidt ad gangen. Pisk på høj hastighed indtil marengsen bliver stiv og blank
SAMLING
Fyld tærtebunden halvt op med karamel. Fordel bananskiver i et fint lag ovenpå. Sprøjt marengsen i toppe ovenpå bananerne. Marengsen kan eventuelt brændes med en gasbrænder.
