Terese Sau Hansen

Brownie med karamel fudge

Brownie med karamel fudge

! Reklame for Odense Marcipan !

Den her brownie er min nye favorit? lige så snart jeg så, at Odense Marcipan havde fået de her små karamel fudge stykker på lager gik jeg ind i bestilte på deres webshop! De kan jo bruges på utallige måde. Også som snack? Her er en af måderne nemlig som brownie, og den smager fantastisk! De får en lidt mere chewy konsistens, når de er blevet bagt, og det gør bare noget vildt godt brownien.


Brownie med karamel fudge


Ingredienser

23x23 kvadratisk kageform

- 140 g smør

- 300 g mørk chokolade (55%)

- 340 g sukker

- 4 stuetempererede æg

- 20 g kakao

- 60 g hvedemel

- 1 tsk. havsalt

- 150 g karamel fudge stykker fra Odense Marcipan (reklame)

- 20 g karamel fudge til at drysse ovenpå

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 175 grader alm. ovn.

Smelt smør og chokolade over vandbad. Pisk de stuetempererede æg og sukker sammen et par minutter ved høj hastighed. Hæld den smeltede chokolade- og smørblanding i æggesnapsen og pisk det kort sammen. Sigt hvedemel og kakao i blandingen og pisk igen. Tilsæt havsalt og karamel fudge og pisk sammen.

Beklæd formen med bagepapir i bunden og smør formens sider.

Hæld dejen i formen og drys de sidste 20 g karamel fudge ovenpå.

Bag brownien i cirka 30 minutter.

Afkøles helt og gerne natten over i køleskabet.




Footer