Terese Sau Hansen

Brownie med marcipan

Brownie med marcipan

Den her brownie er, som en brownie skal være.. tung og fyldt op med chokolade!

Og så er der tilsat marcipan. Marcipanen bidrager med nøddesmagen som man ofte finder i den klassiske brownie, men den bidrager også til den saftige og tætte konsistens.

Perfekt med et glas kold mælk til!


Brownie med marcipan


Ingredienser

22 cm springform

BROWNIE

- 200 g sukker

- 5 æg

- 200 g mørk chokolade (gerne 66%)

- 200 g smør

- 200 g marcipan

- 20 g hvedemel

- 0.5 tsk. havsalt

CHOKOLADEGANACHE

- 200 g mælkechokolade

- 130 ml fløde

- 25 g glukosesirup

PYNT

- 50 g smeltet chokolade

- Spiselig rød skovsyre

- Frysetørret hindbær

Fremgangsmåde

BROWNIE

Pisk æg og sukker til en lys og luftig æggesnaps. Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad. Rør den smeltede chokolade i æggesnapsen. Tilsæt herefter havsalt og sigtet mel og vend i dejen. Til sidst rives marcipanen groft i dejen og vendes i.

Beklæd bunden af en springform med bagepapir og bag brownien ved 160 grader i 1 time.

Lad den køle helt af.

Hvis du ønsker en skarp kant på kagen, skær da kagen fri af springformen, placér kageplast rundt i kanten og kom kagen i formen igen. Herefter vil kagen være klar til at ganachen hældes over.

GANACHE

Hak chokoladen fint og kom i en skål. Fløde og glukosesirup gives et kort opkog og hældes over den finthakkede chokolade. Vent et øjeblik og rør nu rundt i ganachen til den samler sig, bliver blank og al chokolade er smeltet. Hvis ikke al chokoladen smelter, stavblend da ganachen.

Hæld ganachen over den afkølede browniebund og lad ganachen sætte sig et par timer.

Kagen tages ud af formen og kanten rettes eventuelt af med en kniv.

Smelt mørk chokolade, kom i en frysepose og klip et lille hul. Lad chokoladen falde over kagen i cirkler og pynt med chokoladeperler, skovsyre og frysetørret hindbær.




Footer